Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger

Afrejsetidspunkt

Rejserne foregår april-maj, hvor vejret er stabilt og varmen tilpas for skandinaver. Vi flyver med Turkish Airlines København via Istanbul til Amman t/r.

Ankomst til Jordan

Flybilletten og rejseinformationer tilsendes ca. 1 uge før afrejse. Gruppen modtages i lufthavnen i Jordan, hvor man bliver mødt af en repræsentant for Helserejser. Herefter forsættes der i bus ca. 1,5 timer til Det Døde Hav. (Bemærk, at passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra Jordan).

Bagage

Ved 4 ugers ophold kan 1 x 30 kg bagage medbringes til check-in samt 1 stk. håndbagage á max 8 kg.

Aktiviteter

Under opholdet arrangeres forskellige aktiviteter bl.a. bingo, dart og bowling. Spil, blade og et stort udvalg af bøger udlånes. Efter behov tilbydes forskellige udflugter. Vores lokale repræsentant oplyser om program og priser.

Hvad skal jeg medbringe?

Medbring drikkedunk, T-shirts m/ærmer, solcreme, badetøj, sportssko, solhat, strandtaske (rygsæk) til vådt badetøj og lidt pænt tøj til middagen i restauranten. Bøger, lydbøger eller musik til ophold i solariet.

Kan jeg få besøg hjemmefra?

Ja, det er muligt at få besøg i 4 uger. Opholdet er for egen regning. Kontakt venligst Helserejser.

Medicin

Anvendes fast medicin skal denne medbringes hjemmefra til hele opholdet. Husk, at anbringe medicinen i håndbagagen. Håndkøbsmedicin kan købes i området, men det kan være praktisk at medbringe dine foretrukne mærker hjemmefra.

Særligt om regler om indførsel af frø, planter og planteprodukter fra lande uden for EU

I henhold til Plantesundhedsforordningen skal vi oplyse om, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter herunder snitblomster fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat.

Reglerne gælder for rejsende, som medbringer planter og planteprodukter i bagagen eller som en del af deres personlige bagage.

Comments are closed.